Jeg selv har været af den opfattelse, at stress var noget der ramte andre – og især kvinder. En lettere chauvinistisk tanke – jeg ved det. Det er måske forkert, men min teori har bare været sådan, at kvinder tænker alt alt for meget. Alt skal være perfekt, hjemmet, børnene, karrieren, veninders anseelse generelt. Men den teori blev for lidt over et års tid siden gjort til skamme. Jeg blev selv ramt. BIG time!!

stress2Optakten
Det havde været et travlt halvt år på arbejdet. Mildest talt. Alt gik galt med IT-systemerne. Hver ny dag bød på et nyt problem, og når den følgende uge begyndte startede det hele forfra. Kollegaerne på arbejdet var faktisk meget forstående, på trods af vi gjorde dagligdagen til et helvede for dem. Det var mere den indvendige frustration jeg byggede op – samme følelse mine kollegaer havde. Jeg mente selv jeg håndterede mine tanker og følelser godt nok til at fungere uden problemer. Deri havde jeg dog ikke ret. Mildest talt, for jeg ignorerede alle advarselstegn på at noget var ved at gå helt galt. De klassiske tegn som hovedpine, søvnløshed, koncentrationsbesvær og at jeg glemte ting. Ret skal dog være ret. Det var ikke kun arbejdet, der havde fået mig off-track. Hændelser privat var i høj grad medvirkende.

Crash & Burn
Tror det var op til julen 2013. En mindre hændelse på arbejdet kortsluttede simpelthen min hjerne. Forestil dig lyden af en pære der sprænger, og lyset går ud. Det lige præcis det der skete for mig. Jeg sad på min kontorstol og stirrede ud i luften – total tanketom. De andre på kontoret kunne godt se ét eller andet var helt galt. Jeg undskyldte mig, og sagde jeg lige gik ud for at trække lidt luft. At ryge en cigaret skulle nok hjælpe på det. Yeah right! Jeg var kun lige kommet udenfor, før end tårerne bare væltede ud af mig. Uden nogen grund overhovedet. Og straks efter begyndte jeg at ryste i hele kroppen. Altså…hvad FANDEN sker der her??, tænkte jeg. En voksen mand med rimelig meget styr på det hele, falder pludselig fra hinanden. Stod en 10-15 minutter og prøvede at samle mig selv, og formåede at presse det hele tilbage igen. Gik op på min plads men blev (gudskelov) sendt hjem. Andre kunne heldigvis se, at ikke alt var som det skulle være.

Opbakningen
De næste par uger blev jeg hjemme fra arbejdet. Trak FULDSTÆNDIG stikket til alt. Lavede stort set intet. Undgik Facebook, Instagram og stress3emails. Sov meget og så kun lidt tv. Det kunne jeg heller ikke koncentrere mig om. Jeg har gudskelov været benådet med en stor portion selvbevidsthed, så diagnosen kunne jeg jo hurtigt stille. Men at det skulle ramme lige præcist mig, havde jeg ikke ventet. Jeg har altid været god til at rationalisere mine tanker og handlinger. Mentalt styr på mig selv og tænke mig ud af følelsesmæssige nedture. Dog ikke denne gang.

Her er det så, at man virkelig finder ud af man er på en god arbejdsplads. For den opbakning jeg fik der, var nok den bedste støtte jeg kunne få. Direktøren ringede og sagde jeg bare skulle tage den med ro, og selv bestemme hvornår jeg var klar. Det samme gjorde HR chefen. Fik også tilbudt professionel hjælp, hvilket jeg dog takkede nej til. Jeg vidste godt hvad jeg ville få at vide, og kunne heldigvis coache mig selv gennem det. Mine video- og eBook produktioner af Mindfulness kurser hjalp mig en hel del. Coaching kurset jeg havde taget hos Cultivator var også en stor hjælp – selvindsigt er i den grad nøgleordet.

Tilbage igen
Der gik vel 3 uger, før jeg følte jeg kunne starte på arbejdet igen. Der var stor forståelse alle steder fra. Virkelig en positiv oplevelse. Og det bedste var at ingen forventede, at jeg var tilbage på fuld styrke. Jeg skulle bare tage den tid det ville tage. Intet pres. Og følte jeg presset, sagde jeg fra straks. Og det blev accepteret. På denne måde kom jeg stille og roligt tilbage til mit gamle jeg. Men dog med den tanke, at jeg intet skulle tage for givet. Nu var jeg klar over, at jeg skulle reagere straks jeg følte noget var galt. Advarslerne kendte jeg nu, og de skulle ikke ignoreres når de kom.

Alle de gode råd
Jeg vil lige for en god ordens skyld sige, at jeg ikke er professionelt uddannet til at udtale mig om stress, eller andre mentale tilstande. Jeg påstår ikke at jeg nu skal til at sælge online kurser i stresshåndtering – dem findes der så mange af. Gode såvel som dårlige. Jeg kan kun komme med de råd, der var effektive for mig. De fungerer måske ikke for dig, da vi alle er forskellige. For mig handlede det først og fremmest om at slukke ned for alt. Da jeg havde gjort det, kunne jeg begynde at behandle mine tanker. Sortere de ting fra i mit liv, som ikke var nødvendige for mig. Fokusere på opgaverne, og egentlig bare ændre hele mit mindset. “Nej – jeg når det måske ikke i dag, men det gør jeg så i morgen”. Jeg siger ikke du skal lade stå til, men verden dør ikke af du siger nej til nogle ting, og ikke lige får alting klaret på én gang. Jeg er naturligvis velvidende over, at der findes biologiske årsager til vi bliver ramt af stress. Ikke et emne jeg skal gøre mig alt for klog på, men mange studier viser faktisk, at kosten spiller kraftigt ind på din mentale tilstand. Og i mange tilfælde kan den være en helende faktor på eksisterende lidelser.

stress1Slap nu af kvinder!
Og så lige én til alle jer kvinder derude. Justér nu de forventninger du har til dig selv ned! Tænk som en mand! Vi mænd er gudsbenådet med utrolige høje tanker om os selv. Måske nogle gange for høje tanker. På trods af vi nogle gange jokker godt og grundigt i spinaten, kommer vi for det meste hurtigt op igen. I der er uddannet i dette, kunne formenligt sige noget om, at det bunder i vores forskel på opdragelsen. Forventningen til kvinder tænker jeg er højere end den er hos mænd. Som jeg indledte med, skal kvinder have karriere, føde de smukkeste børn, holde det pæneste hjem og så lige være den mest attraktive for sin mand. Ikke underligt at så mange kvinder går ned på stress. For nogle år siden, var fordelingen at lidt over 15% kvinder var ramt af stress mod knap 10% mænd. Så der er måske noget om, at kvinder har ALT for høje forventninger til sig selv. Så kvinde – hvis du læser dette: Hvis din mand ikke anerkender dig for den du er, skal han måske ikke være din mand. Det er selvfølgelig helt fint at udfordre hinanden, inspirere og give din partner en følelse af, at det er godt at udvikle sig. Oftest er de forventninger du har til dig selv inde i dit hoved dine egne, og ikke andres forventninger til dig. Find den forventning inde i dig selv, som du føler er den stærkeste. Spørg din partner eller omgangskreds, om det nu også er den forventning de har til dig. Jeg håber selvfølgelig svaret bliver nej, men jeg satser nu alligevel på, at deres forventning til dig ikke er så høj som din egen.

Afsluttende ord
Vi kan ikke undgå at have travlt. Det må dog aldrig forveksles med stress. Ordet bliver ofte misbrugt, men du vil være 100% klar over det, den dag du bliver ramt af det. Som mand må du også lige gemme din maskulinitet lidt væk. Ellers kommer du ikke igennem det. Vær ikke bange for at bede om hjælp. Hvad enten det er fra venner, familie eller via professionelle kanaler. Sygdommen stress er heldigvis langt mere accepteret i dag, end den tidligere har været. Vær åben overfor andre og især overfor dig selv. Det er den bedste måde at komme igennem det på. Kombineret med opbakningen fra dine omgivelser naturligvis.

Written by Jesper Løkke