Vi har som mænd ikke meget at pynte os med. Der kan vi vist godt alle blive enige. Det kan højst blive til et par manchetknapper, og i nogles tilfælde en enkelt eller to øreringe. Men skal vi ikke lade det blive i 80´erne, hvor de hører til? Sammen med slipsenålen og andre mærkelige accessories! Make-up til mænd er også passé. Det hørte til i New Romantics perioden, hvor vi lyttede til Spandau ballet, The Cure og Visage. Der er faktisk bare én ting vi som mænd kan ‘smykke’ os med – og det har vi faktisk ikke engang for os selv, for her kan kvinderne også være med. Jeg tænker selvfølgelig på herreuret!

pilot

IWC

Historien
Det første armbåndsur blev faktisk ikke båret af en mand, men blev udviklet af Patek Phillipe i 1868. Brugeren af dette første ur, blev båret af en ungarsk grevinde, og denne nye type ur, blev af mange anset for at være for feminint. Det vandt først frem i det 20. århundrede, da Louis Cartier lavede ét til sin brasilianske ven, så han bedre kunne rode med sit fly. Først under 1. verdenskrig blev det dog mere udbredt, da soldaterne havde lettere ved at se klokken frem for at fumle med et lommeur. And the rest is history.

george5

George Clooney

Til hver en lejlighed
Som artiklen handler om, kan uret bruges som mandens
smykke. Dvs. det ikke udelukkende er til for at vise hvad klokken er. Vi kan vælge stilen så den passer vores beklædning. Dress-uret, som det også kaldes. Et ur til jakkesættet, ét til casual wear og ét til sportsbrug. Uret er med til at vise din stil – lave et statement. Dette kan f.eks. gøres ved at bruge det vildeste kilo tunge dykkerur sammen med et Hugo Boss jakkesæt. Du er elegant business påklædt, men signalerer samtidig, at du er en outdoor he-man, der dykker i sin fritid, eller kører skovene tynde på en mountainbike.

seamaster2

Omega Seamaster

Ure og film
Det måske bedste eksempel på urets mest vellykkede branding i film, er Omega Seamaster i James Bond 007. Brugt for første gang af Pierce Brosnan i 1995 i GoldenEye. Omega har nok her købt sig til den bedste reklame man som ur-producent kunne tænke sig. Omega Seamaster er og bliver et klassisk og smukt ur, som faktisk også en del kvinder bruger. Simpelthen fordi det er et FEDT ur! Seamaster uret har iøvrigt udviklet sig en hel del gennem årene. Fra at være et slankt klassisk, og set med nutidens øjne et lettere anonymt ur, er det nu med tung lænke og tyk urskive hus. Det plastikfarvede Swatch ur er heldigvis død og begravet – sammen med alt andet grimt fra 80´erne!

 

seamaster1

Omega Seamaster 1960´erne

Det kraftige og sportslige herreur, signalerer maskulinet og modebevidsthed. Og sidst men ikke mindst – økonomisk overskud. Man kan diskutere nødvendigheden i at have et ur, der koster det samme som en mindre bil. Svaret er vel egentlig ligegyldigt. Har man råd til det, hvorfor så ikke. Herreuret er mandens svar på alle de sko en kvinde kan have i garderobeskabet. Og det er ikke så få endda!

Jeg undgår at fortælle om digitaluret – det bruges stadig, men jeg er nok lidt for klassisk en mand til denne type ure – herunder Apple Watch. Jeg lærer det sikkert aldrig, men sådan er der så meget…

Written by Jesper Løkke