trump

Kommende præsident Donald Trump gør grin med handicappet journalist

Om ca. én uge overtager den kontroversielle præsidentkandidat Donald Trump (vi kender vist alle hans navn) embedet som USA’ s præsident nr. 45. Hvis man har fulgt bare lidt med i hvad der foregår i verden, ved man at han absolut ikke er som nogen anden præsident USA tidligere har haft. Manden siger hvad han tænker – på både godt og ondt. Vel nok mest ondt. Det kan i den grad undre hvad der har fået så mange mennesker i USA til at stemme på ham. Verden blev i hvert fald overrasket over resultatet, men burde vi egentlig ikke have forventet det?

Flygtninge, arbejdsløshed osv.

Årsagen til Donald Trumps succes skal findes i hans retorik og budskaber. Det er simpelt og lige på og hårdt. Og oftest, til mange menneskers morskab, også krydret med en lav intelligens man sjældent oplever hos andre mennesker. Hans måde at adressere USA’s og verdens problemer på, kan sammenlignes med budskaberne fra politikerne på den yderste højrefløj. Populært sagt opildner den vores indre svinehund. Årsagen til samfundets problemer skal findes blandt de mange flygtninge og indvandrere, østeuropæiske håndværkere, billige kinaprodukter osv. osv. Disse påstande er meget populære og danner lynhurtigt følelser hos os mennesker. Om de er korrekte er en anden sag.

callme

Retorikkens påvirkning

De seneste år har retorikken i samfundet ændret sig markant. Jeg husker for en del år tilbage hvor forargede vi danskere var over engelske mediers måde at viderebringe tabloid historier på – især The Sun. Vi var i Danmark slet ikke vant til en så åben og direkte måde at sige tingene på. Og specielt det at intet var helligt. Denne opfattelse har ændret sig og her har Internettet en stor del af skylden. Vi føler os ikke ansvarlige for vores skriftlige handlinger på nettet, og opfører os generelt dårligere som mennesker når vi sidder ved tastaturet. Bakterier har det med at smitte, hvilket også gør sig gældende i den retorik vi benytter. Vi er blevet grovere i vores sprog overfor hinanden. Mobning, beskyldninger og tilsvininger af vores medmennesker har i den grad taget overhånd. Og det værste ved det hele er, at det er helt ubemærket gået hen og blevet acceptabelt.

Jeg har det privilegium at jeg er mand, hvid og ser forholdsvis normal ud. Jeg har ingen (synlige) fysiske skavanker som andre kunne finde på at gøre grin med. Andre er ikke så heldigt stillede. Er du kvinde skal du ikke stikke næsen alt for langt frem før end du får diverse skældsord smidt efter dig. Er du en anden farve end hvid, bliver du konstant konfronteret med at du skal bevise du kan mere end andre mennesker. Og befinder du dig i den næsten værste kategori, hvor du har en fysisk skavank, må du resten af livet leve med at folk glor uhæmmet på dig, og meget sjældent tager dig seriøst. Du kan i hvert fald ikke have en fornuftig hjerne når du kan gå rundt og se ud som du gør! Så derfor – negativitet avler negativitet. Tænk blot på Call Me’s Tal ordentligt reklamer.

I AM TRUMP

kindergarten1

Jesper Løkke – banditten i Røde Kors børnehave!

Forleden blev jeg tilføjet en Facebook gruppe af min søster. Gruppen omhandler historie og billeder fra min fødeby Ikast, hvor gruppens medlemmer husker tilbage på dengang alt var meget bedre. Eller…vi tror det var det. Jeg ender med at bruge timer på at læse gruppens indlæg, idet jeg straks begynder at huske tilbage på alle de ting der skete da man var barn, verden var mere ukompliceret, ens forældre levede stadig og man følte sig generelt mere tryg. Det var min umiddelbare følelse lige indtil jeg begyndte at gå ned ad memory lane. Kom pludselig i kontakt med nogle af mine gamle skolekammerater fra dengang. Dvs. fra min første skole, hvor jeg var indtil jeg blev kylet ud i slutningen af 5 klasse! Jeg var i mine læreres øjne et adfærdsvanskeligt barn. Sagt på godt jysk havde jeg krudt i røven. Dette blev også understøttet af min børnehavepædagog, som pludselig meldte sig på banen i føromtalte Facebook gruppe. Hun kunne fortælle mig (og alle andre i gruppen), at jeg første dag i børnehaven, lagde ud med at sparke hende i røven! Tak for den! Pludselig blev jeg klar over jeg nok havde været langt værre end jeg huskede. Andre episoder fra dengang begyndte at flashe forbi nethinden. Særligt de mindre gode af slagsen. Tanker som jeg løbende havde haft siden dengang, og som jeg faktisk har det rigtig dårligt med den dag i dag. Jeg var nemlig én af dem der mobbede. Jeg kunne være decideret ond i mine handlinger og ord. Og det mærkelige var, at jeg inderst inde godt var klar over det var forkert. Men børn kan være grusomme…og jeg var det altså fra tid til anden.

Årsagen til min handlinger kan være mange. Skilsmissebarn, følelsen af utilstrækkelighed i skolen, understimuleret eller bare en gedigen bandit. Undskyldninger er der nok af men handlingerne var ikke til at tage fejl af. Jeg var en skidt knægt. Og som ofte endte jeg med at skulle sidde efter i skolen, til alvorlig samtale hos skoleinspektøren eller den lette – smidt udenfor døren. Det vil være en underdrivelse at sige, at min mor havde et temmeligt anstrengt forhold til forældrekonsultation er meddelelsesbog. Årene og diverse dygtige lærere på min nye skole fra 6. klasse og frem fik rettet op på dette – og gudskelov for det. Det ændrer dog ikke på det faktum, at jeg måske har efterladt diverse klassekammerater og/eller lærere med en rigtig dårlig oplevelse. Og læser DU med her, så af hjertet undskyld.

I AM TRUMP betyder altså, at du og jeg er ikke meget bedre end den modbydelige personlighed USA’s kommende præsident repræsenterer. Har du børn er det vigtigt du følger med i deres liv. Sørg for at give dem gode værdier og vær det bedste eksempel for dem. For er der noget børn lærer af er det de voksne. Når ikke engang vi kan opføre os ordentligt, hvordan skal vi så kunne forvente det af dem? Derfor – når du opdager mobning SKAL du reagere. Og det hvad enten det er dit eget barn som udfører eller oplever det, din kollega på arbejdspladsen eller blot én du kender. Lad os prøve at undgå at vi alle bliver som Donald Trump. Verden bliver altså et bedre sted at være i, hvis vi passer bedre på hinanden.

I øvrigt kunne min børnehavepædagog fortælle mig, at efter mit spark i hendes bag, gav hun et velplaceret spark tilbage. Som jeg skrev tidligere – ting var bedre dengang, for jeg vælger at tro på, at hendes spark i min røv, var med til at gøre mig til et bedre menneske i det lange løb. Men det må du som kender mig være bedre til at vurdere.

Written by Jesper Løkke