Noget jeg ikke havde troet var muligt, er nu sket. Tennis er vendt tilbage i mit liv. Ikke med mig selv som aktiv spiller, for det har jeg kun prøvet ganske få gange. Nej derimod interessen for tennis i TV.

Denmark's Caroline Wozniacki reacts while playing Romania's Simona Halep during the women's singles final at the Australian Open tennis championships in Melbourne, Australia, Saturday, Jan. 27, 2018. (AP Photo/Dita Alangkara)

Denmark’s Caroline Wozniacki reacts while playing Romania’s Simona Halep during the women’s singles final at the Australian Open tennis championships in Melbourne, Australia, Saturday, Jan. 27, 2018. (AP Photo/Dita Alangkara)

Caroline
Det er vist ikke gået nogens næse forbi, at lørdag d. 27. januar 2018, vandt Caroline Wozniacki sin første Grand Slam turnering i Australien Open. Jeg skal være ærlig og sige, at jeg faktisk ikke fik set en eneste kamp. Og ikke nok med det – det er mange mange år siden jeg sidst har fulgt med i tennis. I sen-firserne og halvfemserne stod den for mit vedkommende mere på motorsport. Først Group B Rally, dernæst DTM med Alfa Romeo og til sidst Formel 1, som jeg stadig følger troligt. Finalen med Caroline og Simone så jeg heller ikke live, da jeg var optaget af andre gøremål. Fulgte dog intenst stillingen på nettet, og da hun endelig efter en lang en kamp vandt i tredje sæt, følte man at nu havde hun endelig nået det mål hun så længe havde kæmpet sig hen imod. Og jeg tror faktisk der er mange i Danmark, som ikke helt er klar over hvor stort det her er. En kæmpe enkeltmands (kvindes) præstation, med millioner af penge på spil, prestige og man er som spiller pænt meget alene på banen med hele verden som tilskuere.

Følelsernecaro3
Da jeg kom hjem senere denne lørdag, røg jeg direkte på Youtube. Jeg måtte simpelthen se highlights fra kampen. Og i guder hvilken kamp, hvilken styrke og hvilken selvtillid. Og jeg er på ingen måder bleg for at indrømme det, men da hun vandt matchbolden og styrtede i jorden grædende af glæde, tror jeg vi var mange der græd med hende. Jeg har set mange danske kampe, hvad enten det har været fodbold, håndbold, badminton osv., hvor vinderen har været ekstremt emotionel, men intet kunnet måle sig med den følelse man sad tilbage med efter denne sejr. Caroline har i så mange år kæmpet for netop denne titel, ofte med pressen imod sig og andre kritikere. Hun har stået imod presset – ignoreret jantelov og bedrevidende eksperter. Hun har stået helt alene på banen med millioner af mennesker som tilskuere for hendes følelser. Været nummer 1 i verden, for derefter at ryge langt ned ad ranglisten. Kæmpet sig indædt op igen og nu endelig står hun der, hvor hun vitterligt fortjener at være. Igen nummer 1 og med en Grand Slam titel på sit CV. Jeg har så uendeligt meget respekt for Danmarks ultimativt stærkeste og bedste sportspræstation nogensinde.

Forgangsbillede
Caroline er ikke blot et gigantisk forbillede for tennis. Hun viser omverdenen hvordan vi er og bør være som danskere. Åbne, venlige, charmerende og i den grad med en humor som vi danskere bryster os af at have. Alle i den internationale tennisverden taler om hende. Ikke blot nu pga. sejren, men især for hendes positive og uselvhøjtidige væremåde. Hun sætter en standard for sport generelt – det er ikke uden grund hun kaldes Miss Sunshine.

Tennis: US Open: USA Chris Evert in action during match at National Tennis Center. Flushing, NY 9/1/1980 - 9/15/1980 CREDIT: Walter Iooss Jr. (Photo by Walter Iooss Jr. /Sports Illustrated/Getty Images) (Set Number: X24818 TK5 R33 F25 )

Tennis: US Open: USA Chris Evert in action during match at National Tennis Center.
Flushing, NY 9/1/1980 – 9/15/1980
CREDIT: Walter Iooss Jr. (Photo by Walter Iooss Jr. /Sports Illustrated/Getty Images)
(Set Number: X24818 TK5 R33 F25 )

Tennis var fedt – og er det igen!
I mine barndomsår, så jeg utroligt meget tennis. Jeg husker det tydeligt – det var sommer og varmt. Wimbledon var årets begivenhed. Og især spillerne fra dengang, var med til at gøre sporten til en så stor succes som den blev. For blot at nævne nogle – Björn Borg, Jimmy Connors og John McEnroe. Men faktisk var det kvinderne jeg så mest (surprise). Martina Navratilova og Chris Evert-Lloyd. Pandebånd, tenniskjoler, svedbånd og 80’er farver. Det var en fantastisk periode. John McEnroe, der altid skælte ud på alt og alle, Martina som altid hamrede sig igennem turneringer som et russisk godstog, og så Chris Evert, som jeg måske/måske ikke havde et pre-teenage crush på.

Tennis er fedt igen, og det takket være Caroline. Årsagen er spillet og personligheden. Drama, glæde og tårer. Lidt samme cocktail som en chick-flick, som jeg heller ikke går af vejen for på en depressiv søndag med mig selv og 1 liter is som selskab.

TAK!caro4
Tak Caroline for at bringe tennis tilbage i mit liv, og for glædestårerne jeg stadig får hver gang jeg ser dig på Youtube efter at have vundet det flotte og velfortjente trofæ. Jantelov fuck af!!! Du er Danmarks – måske endda verdens sejeste i øjeblikket. Ja ja…vi har Tom Kristensen med 9 Le-Mans sejre og Landsholdet…øøøh – i 92. Men Tom sidder gemt i en bil og deler den med to andre kørere. Landsholdet består af mange spillere og det er efterhånden en del år siden, så i mine øjne er der bare ingen danske præstationer, der nogensinde har overgået det vi netop har været vidne til.

Årets dansker – Årets sportsnavn…jeg bliver SKUFFET hvis ikke begge dele går i opfyldelse.

GAME – SET – MATCH

Written by Jesper Løkke