Style Matters

street1Din stil GØR en forskel! Der er ingen vej udenom det. Har du som mand ingen stil, er du ikke synderlig interessant i andres øjne. Det ER provokerende sagt – det ved jeg, men tænker du lidt efter, ved du jeg har ret. Stil kan dog forklares på mange måder. Det kan være din tøjstil, dit hår, skæg, din intelligens, dine handlinger osv. Som du ser, er stil ikke udelukkende overfladisk. Din stil definerer dig som mand, og modsat din personlighed, er stil noget du kan ændre relativt hurtigt.

Den danske mand
…er gudskelov mere original, stilig og mere selvbevidst end tidligere. Prøv at sæt dig på en fortorvscafé en lørdag formiddag og betragt andre mænds påklædning og fremtoning. Som gammel tøjmand, er jeg lidt miljøskadet hvad det angår. Jeg har altid betragtet andre mænds tøjstil for at blive inspireret. Og den bedste inspiration finder du på gaden eller i nattelivet. Jeg synes ikke moden skal diktere hvad jeg skal have på. Jeg bestemmer selv! Og trenden de sidste mange år har dog også været, at modebranchen har netop selv fundet denne inspiration ved at betragte mænd og kvinder i bybilledet. Før i tiden bestemte branchen dette – ikke længere!